Personale
Børnehaven
- Elefantstuen
- Løvestuen
- Zebrastuen
Leder for Pedersborg Børnehus
Reno Petersen
Jeg har en fortid i det private, hvor jeg har arbejdet bl.a. som Inspektør i ISS - senere blev jeg uddannet til kleinsmed. Jeg gik i gang med pædagoguddannelsen i år 2000 og blev færdig med denne i år 2004. Jeg arbejdede i 5 år som pædagog i en udslugsningsafdeling, hvor der var unge mennesker med psykosociale problemer i alderen 16-23 år.
I 2009 blev jeg leder af Ærtebjerghave børnecenter (112 børn) Det var en selvejende institution til at starte med - vi blev privatiseret i 2013. Vi arbejdede en del med Marte Meo, som er en metode der tager udgangspunkt i, at forstørre det gode og det der fungere. Vi arbejde også med musik og bevægelse og institutionen blev certificeret idrætsinstitution ved Gerlev legecenter. Jeg var ansat der indtil 2015, hvorefter jeg startede som leder i Børnehaven Solsikken (selvejende institution med 86 børn). Vi arbejdede også her med Marte Meo og institutionen fik det Grønne flag idet, vi arbejde med Grønne Spirer. Grønne Spirer fokusere på udeliv, natur og miljø samt en grøn og sund hverdagskultur i daginstitutionen. Jeg var i Solsikken til og med år 2022. I år 2023 startede jeg i Karise børnehus (kommunal institution med 130 børn) hvor jeg var indtil 2024. Jeg trives ikke så godt i kommunalt regi og vil derfor gerne tilbage til det private.
Privat har jeg tre børn, to voksne piger på 26 og 23 år og en dreng på 19 år og en kæreste som er privatpraktiserende psykoterapeut. Jeg går til kor en gang om ugen, løber gerne 1-2 gange om ugen.
Pædagog på Elefantstuen
Anna Jensen
Anna er uddannet pædagog siden 2001 fra Hindholm Socialpædagogiske Seminarium. Hun kommer oprindeligt Polen og har været i Danmark siden 1993.
Anna blev færdiguddannet som Marte Meo terapeut i 2015.
For hende er hvert barn unikt, og hun vil gerne være med til, at børnene hver dag skal føle sig set og
værdsat, som den de er, og at de bliver mødt i børnehøjde med smil, varme og imødekommenhed.
Hun holder af børns umiddelbarhed og synes, det er fantastisk at kunne være med til, at de skal
føle sig trygge og glade her i Pedersborg Børnehus.
Hun er kreativ og iderig, og nyder samværet med børnene og glæder sig hver dag til at være sammen med dem.
Hun interesserer sig meget for andres livshistorier og for de forskellige kulturer, vi hver især lever i
og med, og er meget åben og ærlig omkring, hvem hun er og hvad hun står for.
Anna håber, at hun kan være med til at give den tryghed og nærhed, som børnene har brug for, for at turde udforske sig selv og den verden, de møder.
mail:
Pædagog på Elefantstuen
Kenn Thomas Johansen
Ansat i Pedersborg Børnehus siden 2003.
Jeg er opvokset og bosat i Sorø, og uddannet pædagog fra Slagelse Pædagogseminarium i 1999.
Det har altid været min interesse at arbejde med natur og udeliv, samt bål og lerværksted. Privat nyder jeg at ro på en Concept 2 romaskine, samt at følge dramaet i Tour de France.
Efterhånden som årene er gået, og min erfaring er tiltaget, er det blevet en del af min pædagogik og mine kompetencer at forbinde natur og udeliv med at udvikle børnenes gruppedynamik, sociale relationer og samarbejdsevner.
I en lang årrække har jeg sammen med min kollega Mette, også været ansvarlig for og arbejdet med vores gruppe af kommende skolebørn, kaldet Girafferne.
Citat: Børn lever af engagerede voksne. Voksne liver op af engagerede børn.
mail:
Pædagog på Løvestuen
Gitte Præstegaard
Gitte har været pædagog siden 2002 og har været ansat i Pedersborg Børnehus siden 2007.
Hun elsker det sjove og impulsive, som hverdagen i børnehaven byder på – ikke 2 dage er ens.
Hun vægter nærvær, omsorg, den gode stemning og ikke mindst humor højt. Hun kan godt lide nye udfordringer, er iderig og kan godt lide at sætte nye projekter i gang. Er meget kreativ og kan lide at iværksætte aktiviteter ud fra børnenes egne initiativer. Gitte er god til at være i børnehøjde, hvilket hun synes er vigtigt – at se og forstå en situation eller oplevelse fra barnets perspektiv!
mail:
Pædagogisk assistent på Løvestuen
Ulla Bruun
Ulla har været pædagogmedhjælper i Pedersborg Børnehus siden 2003, og pædagogisk assistent siden 2014.
Hun synes, at arbejdet med børn er fantastisk og dejligt livsbekræftende, og det er vigtigt at give barnet en tryg hverdag fyldt med nærvær og omsorg. Det er en stor glæde for hende at følge barnets udvikling på tæt hold og være med til at styrke dets færdigheder, så det bliver rustet til nogle af livets udfordringer.
Ulla er meget kreativt tænkende, og elsker at lave forskellige kreative ting med børnene fx male, eller gå på opdagelse i naturen og finde forskellige materialer, som kan omdannes til kreative produkter hjemme i børnehaven.
mail:
Pædagog på Zebrastuen
Mette Husum
Mette Husum er uddannet pædagog i 1993, og har været ansat i Pedersborg Børnehus siden 1998. Privat er hun gift og mor til to, bosat i Sorø.
Hun er aktiv gymnast og instruktør på forældre/barn hold i Pedersborg Gymnastik og Idrætsforening .
Mette er glad for motorik og bevægelse, og lægger stor vægt på at tænke bevægelse ind i dagligdagen med børnene både ude og inde.
Hun holder meget af arbejdet med førskolegruppen, girafferne, hvor hun oplever, at det vigtige for hende er at gøre børnene skoleparate og sende dem ud i verden med viden og modenhed i rygsækken.
Mette er glad og energisk, og har en god og rolig tone sammen med børnene. Hun er god til at sætte sang- og bevægelseslege i gang og nyder at have muligheden for bl.a. dette, både i gymnastikkælderen og på de gode udendørs faciliteter.
mail:
Pædagog på Zebrastuen
Sanda Gjuga
Sanda blev uddannet i 1983 og har været pædagog i Pedersborg Børnehus siden 1997
Et af hendes ansvarsområder er motorik og bevægelse. Hun holder af at arbejde med teater, og har også speciale i dette. Hun er desuden en flittig igangsætter af større projekter med overordnede temaer eller emner, som hele huset arbejder med.
Sanda elsker i det hele taget nye udfordringer, får mange ideer og sætter forskellige projekter i gang.
Hun nyder at følge barnets nysgerrighed og eksperimenter, og kan godt lide at følge de forskellige processer. Udover at være en omsorgsfuld voksen er det vigtigt, at børnene også udfordres intellektuelt. Sanda er god til at spotte børnenes forskelligheder og arbejde ud fra dette, være lyttende og observerende i dagligdagen. Hun vægter åbenhed og dialog med både børn, forældre og kolleger højt.
mail:
Pædagogmedhjælper på Zebrastuen
Anita Kalkerup Lund
For mig er det at arbejde med børn, utrolig givende og livsbekræftende. Jeg føler stor glæde ved at følge hvert enkelt barns udvikling og værdsætter højt at give barnet en tryg hverdag med masser af nærvær og omsorg. Er opmærksom på at alle børn er forskellige, og hver kræver sit.
Jeg er kreativ og iderig, elsker sjov og ballade, samt indeholder en stor portion godt humør.
Naturen giver mig liv og lyst, elsker at finde materialer der, som kan omsættes til kreative ting hjemme i børnehuset.
Jeg vægter en god og åben dialog højt med både børn, forældre og kollegaer.
mail:
Vuggestuen
- Musestuen
- Uglestuen
Pædagog på Musestuen
Marianne Germannsen
Marianne blev uddannet i (årstal kommer) og har været ansat som pædagog i Pedersborg Børnehus siden 1998.
Til daglig har hun sin faste gang som pædagog på Musestuen (vuggestuegruppen), hvor hun har været de sidste 7 år. Hun er en positiv og aktiv pædagog, der tager imod nye udfordringer med åbne øjne. Det er vigtigt for hende, at imens jeres børn er her i vuggestuen, får de kendskab til mange forskellige ting i form af aktiviteter, så de bliver nysgerrige og trygge ved nye udfordringer, når de kommer i børnehave. Jeres børn skal have knus og kram og støttes i at knytte tætte venskaber.
mail:
Pædagogmedhjælper på Musestuen
Gitte Baudtler
mail:
Jeg har været ansat i Pedersborg Børnehus siden 2019. Efter 25 år som advokatsekretær fandt jeg ud af, at det at være pædagogmedhjælper, ansat i Pedersborg Børnehus og arbejde med børn giver en stor livsglæde.
Jeg ønsker at give børnene en tryg hverdag med masser af leg, smil, sjov og omsorg, idet jeg tror, at tryghed blandt andet er med til at skabe en god ramme for børns trivsel og indlæring.
Jeg er glad og energisk og bidrager med positiv energi til fællesskabet og sammenholdet med børn og voksne. I min fritid er jeg blandt andet frivillig og hjælpeinstruktør på et puslingehold i Pedersborg Gymnastik og Idrætsforening.
Pædagogisk assistent på Musestuen
Sevda Carkaci
Sevda er uddannet pædagogisk assistent i 2011 og har været ansat i huset siden 2012.
Sevda er tilknyttet musestuen (vuggestuen). Hun er god til at give børnene kærlighed og omsorg, så de føler sig værdsatte og trygge. Sevda er glad for udeliv, kreativitet og gymnastik og er en glad, positiv og altid imødekommende pige.
mail:
Pædagog på Uglestuen
Anne Mette Bøgh Spange
Jeg blev uddannet pædagog i 2010, men har arbejdet inden for det pædagogiske område siden 2004.
I 2017 blev jeg ansat i vuggestuen, i Pedersborg Børnehus.
Privat er jeg gift med Thomas, og sammen har vi to skønne børn. Vi bruger meget tid sammen, og især ude, da jeg altid har haft en stor interesse for dyr og natur.
Det at arbejde i vuggestue er for mig, et magisk job. Der sker en kæmpe udvikling med det lille barn, fra det starter i vuggestue og til vi sender dem i børnehave. - Jeg hører måske det første ord, - ser det første møde med en mariehøne – de første skridt – eller er med til at ’knække koden’ for, hvordan flyverdragten kommer på, og barnet bliver mere selvhjulpen. – eller måske er jeg med til at skabe ’kimen’ for de første venskaber. Det lille barns begejstring når det mestre noget nyt, er fantastisk!
Jeg tænker læring og hverdags pædagogik ind i alt hvad vi laver i vuggestuen. På den måde, runder vi ikke kun de pædagogiske læreplanstemaer i vores projekter.
Jeg synes det er spændende, at finde frem til lige netop den pædagogiske vinkel, der støtter og udvikler det enkelte barn.
Hverdagen på uglestuen er samtidig også fyldt med en masse smil, nærvær og sjov og ballade. Hvert barn har en vigtig plads i fællesskabet.
Forældresamarbejdet er meget vigtigt for mig, og det har stor betydning, at både børn og forældre er glade og trygge ved at komme her i Pedersborg Børnehus.
Tryghed vil altid være en forudsætning for al læring.
Pædagogmedhjælper på Uglestuen
Maria Knap Knudsen
mail:
Pædagogmedhjælper på Uglestuen
Monica Rügler Fris
Jeg hedder Monica jeg er ansat på Uglestuen, og jeg har været her siden april 2018.
Jeg startede i faget i 1995 så jeg har en del års erfaring inden for børneområdet. Jeg går meget op i godt forældresamarbejdet, og at børnene har en tryg hverdag hvor de kan udvikle sig. Jeg er meget kreativ så det får børnene meget glæde af, da de vil komme igennem en masse kreative ting.
mail:
Pædagogisk assistent på Uglestuen
Terese Wessel Larsen
Uddannet pædagogiske assistent i 2013
Jeg syntes det er fantastisk og dejligt livsbekræftende at arbejde med vuggestuebørn, og for mig er det vigtigt at give barnet en tryg hverdag fyldt med nærvær og omsorg.
I mit arbejde med vuggestuebørn har jeg fokus på at skabe trygge rammer og støtte børnene i at danne gode relationer og hjælpe dem med at blive selvhjulpne, samt at de udvikler sig sprogligt og motorisk.
Jeg holder meget af at udforske naturen, både på en dejlig gåtur eller være ude og samle ting som kan bruges til kreative projekter i vuggestuen.
mail:
Vikarer i Pedersborg Børnehus
Fast vikar
Haider Adili
Vikar
Emma Knap Knudsen
Vikar - uddannet pædagog
Lene Lindgaard Sørensen